Rexque - forside

Orkanens øje

Løsningen ligger ikke i
at modstå eller gøre oprør imod følelserne
eller forsøge at omgå dem
ved at finde på alle mulige kneb,
men i at acceptere dem direkte som de er.

-Takahisa Kora

 

 

Drømmetydning

I dag er tilværelsen mere uoverskuelig end nogensinde før, og ethvert hjælpemiddel, der kan gøre livet lettere og mindre kompliceret, er værd at tage i betragtning.

Alle mennesker drømmer og en almindelig nattesøvn indeholder drømme. De fleste af os husker kun brudstykker af vores drømme. Hvis du har lyst, kan vi anvende dine drømme, og du har mulighed for at lære en masse om dig selv.

Drømmenes betydning

Dine drømme giver informationer om, hvad der foregår i din under-bevidsthed. Drømme er meget individuelle og kan betyde et for en person og noget andet for en anden person. Derfor er det vigtigt, at tolkningen af drømme sker i et samarbejde mellem coach og drømmeren.

Tilværelsens forviklinger

Drømmeverdenen er praktisk anvendelig, fordi den er så meddelsom. Ofrer vi vores drømme lidt opmærksomhed, vil mange af tilværelsens forviklinger blive sat i et andet og mere fornuftigt perspektiv. Det, drømmen gør, er som på et lærred at vise os, hvad vi dybest set føler inden i os, føler omkring andre mennesker, eller hvordan vi i almindelighed oplever livet.

Ubeviste tanker

I vågen tilstand har vi så travlt med forskellige gøremål. Når man sover, findes alle disse forstyrrelser ikke, og drømmene kan få plads, og dramatisere over vores ubevidste tanker, og vise dem som billeder på storskærm. Derved bliver det lettere at opfatte ens ubevidste tale gennem drømme end i vågen tilstand.

Og hvorfor ikke anvende disse tilsyneladende magiske, men meget praktiske ressourcer som hjælp?

 

Send en email til Rexque Gå til forsiden Oversigt over indholdet af Rexque mail til Rexque
Hjemmeside design og vedligeholdelse varetages af KA e-Learning Partner