Rexque - forside

kan du høre hvad jeg siger

Jeg ved, du tror, du forstår, hvad du tror, jeg sagde, men jeg er ikke sikker på, om du er klar over, at hvad du har hørt, ikke er, hvad jeg mente.

-Richard Nixon

Kursus

Den givende samtale- og tillidseffekten

Formål

Når vi skal hjælpe andre til at få det bedre, er der nogle enkelte råd og teknikker, som hurtig kan åbne op for en empatisk og givende dialog. For at skabe den gode kontakt handler det om at have kendskab og være bevidst om bl.a. kropssproget. Det handler om stemmeføring, talehastighed, åndedræt, måden at gestikulere og andre kropsbevægelser, evnen til at lytte osv.

For at skabe tillid, kræver det at man har lyst til det man gør. Det er også vigtigt, at man kender sig selv godt, og er opmærksom på de signaler, man udsender.

Indhold

Der undervises i følgende emner afhængig af kursuslængden.

  • Generel adfærdsforståelse
  • Hvad er den vanskelige samtale?
  • Kropssprogets betydning for kommunikation
  • Hvilke signaler sender du og, hvordan bliver du opfattet?
  • Kropssproget lyver ikke, men kan manipuleres
  • Lær at ”pace” eller påvirke andre via kropssprog
  • Aktiv lytning til det der siges
  • Stemmens betydning for nonverbal kommunikation
  • Forskellige hjælpemidler og teknikker
  • Praktiske øvelser og indlæg

Kursusbeskrivelse

Der undervises i effektive og brugbare værktøjer til at åbne op for – og håndtere en givende samtale, som er tillidsskabende og empatisk. Det giver mindre konflikter, bedre samarbejde, respekt, anerkendelse og større arbejdsglæde.

Undervisningen er vekslende mellem teori og praktisk orienteret bl.a. ud fra kursisternes egne (medbragte) hverdags cases.
Kurset kan variere fra en kort workshop på 3-4 timer til en hel uge (5 dage) eller som en løbende undervisningsproces.

Målgruppe

For alle der ønsker – og vil udvikle en empatisk og givende dialog.
Kurset giver gode råd og teknikker til alle som samtaler og skal samarbejde med børn, brugere, forældre, pårørende, personale, kollegaer, kunder – ja altid, hvor empati, indlevelse og ægte menneskelig kontakt er tilstede professionelt, såvel privat.

Send en email til Rexque Gå til forsiden Oversigt over indholdet af Rexque mail til Rexque
Hjemmeside design og vedligeholdelse varetages af KA e-Learning Partner